Opstillingsmåder

På kandidatlisteformularen, skal det anføres, hvilken opstillingsform kandidatlisten benytter. Der kan vælges mellem sideordnet opstilling og partiliste.

Sideordnet opstilling

Ved sideordnet opstilling vælges kandidaterne udelukkende ud fra deres personlige stemmetal. Det første mandat, der tilfalder kandidatlisten, går således til den af listens kandidater, der har det højeste personlige stemmetal. Kandidaten med næstflest personlige stemmer får det andet mandat og så fremdeles. Hvis to kandidater har samme personlige stemmetal, trækker valgbestyrelsen lod mellem dem.

Ved sideordnet opstilling har listestemmerne ingen betydning for kandidatudvælgelsen. Til kommunalvalg opereres der således ikke med fordeling af listestemmerne mellem sideordnet opstillede kandidater.

Partiliste

Ved partiliste anføres kandidaterne på stemmesedlen i nummereret rækkefølge.

Mens det ved sideordnet opstilling er de personlige stemmetal, der bestemmer rækkefølgen ved kandidatudvælgelsen, er det ved partilisteopstilling i langt højere grad kandidatlisten selv, der bestemmer rækkefølgen af de kandidater, der eventuelt skal vælges. Dette skyldes, at kandidatlisten på forhånd ved nummerering har anført den rækkefølge, som mandaterne skal fordeles efter.

Ved udvælgelsen af kandidater for kandidatlister, der opstiller på partiliste, beregnes først det såkaldte fordelingstal. Fordelingstallet er listens samlede stemmetal divideret med det antal mandater, listen har opnået i kommunen + 1. Dette tal forhøjes til det nærmeste hele tal.

Fordelingstallet kan i en vis forstand ses som det antal stemmer, der i sig selv giver ret til et mandat. De kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er derfor også umiddelbart valgt.

For kandidater, der ikke har opnået et antal personlige stemmer, der er lig med eller større end fordelingstallet, tildeler man herefter listestemmer til kandidaterne i den rækkefølge partiet har valgt (partilistens rækkefølge), indtil den enkelte kandidat opnår fordelingstallet på den måde, at de pågældende listestemmer lægges til kandidatens allerede opnåede personlige stemmer. Når en kandidats stemmetal på denne måde når fordelingstallet, tildeles på tilsvarende måde så mange af de resterende listestemmer til den næste kandidat på partilisten, at dennes samlede stemmetal bliver lig med fordelingstallet og så fremdeles så langt listestemmerne rækker.

Hvis der ikke på baggrund af fordelingstallet sker fordeling af alle de mandater, som kandidatlisten har opnået ved valget, fordeles de resterende mandater på baggrund af kandidaternes stemmetal.

Hvis to eller flere af kandidaterne har samme stemmetal, er de valgt (eller opført på stedfortræderlisten) i partilistens rækkefølge.

De kandidater, der er valgt som følge af, at de på baggrund af deres stemmetal – personlige stemmer eventuelt med tillæg af listestemmer – har opnået fordelingstallet, er valgt i partilistens rækkefølge. Det er altså ikke nødvendigvis kandidatens med det højeste personlige stemmetal, der får det første mandat.