Hymne til Randers

Filmen Hymne til Randers sætter ord og billeder på den fælles fortælling for dem, der bor her i kommunen.

Siden 2015 har vi i Randers Kommune arbejdet med byens og kommunens fortælling. Tæt på 1000 borgere satte ord på fortællingen.

Hymne til Randers fortæller på under to minutter seeren historien om Randers og omegn. Hvordan dem der bor her og udgør Randers kommune sammen skaber en kommune, som er helt sin egen og har både mod og lyst til at gå mod strømmen.

Filmen starter med ordene "Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt", og det er netop, hvad Randers er - lidt salt, og desuden tæt knyttet til det vand, der altid har været kilden til udvikling.

I filmen vises også det fællesskab, der kendetegner alt fra Randers FC til erhvervslivet i kommunen. I Randers bekymrer og interesserer vi os for hinanden, og vi tager ansvar, vi er engagerede, ildsjæle og ordentlige.

Filmen slutter med ordene "Du er os", for Randers kommune ER de næsten 100.000 mennesker, der bor i byen og kommunen, og det er først og fremmest dem, der skal se sig selv i denne film.

At filmen blevet lavet som en hymne, er ikke tilfældigt. En hymne er et hyldestdigt, en lovprisning, og vi har masser at være stolte af og fortælle om i Randers. Og vi tør godt, selvom vi er jyske!