Madens tilberedning med 30-60% økologiske fødevarer

De retter, som laves på Madservice Kronjylland, tilberedes på traditionel vis, dog under ekstremt hygiejniske forhold.

Madservice Kronjylland har opnået det økologiske spisemærke i bronze, hvilket betyder at 30-60% af fødevarerne er økologiske.

Der tilbydes mulighed for at vælge retter, der ikke er rituelt tilberedt.
Det er dog således, at ikke alle retter tilbydes i såvel rituelt som ikke rituelt tilberedte versioner.

Maden tilberedes ud fra traditionelle metoder, men med særligt stort fokus på fødevarehygiejne.

For at bevare smag, udseende, vitaminer og mineraler bedst muligt, nedkøles maden meget hurtigt herefter.

Efter nedkølningen vakuumeres maden og pakkes i kontrolleret atmosfære.

Formålet med at pakke i kontrolleret atmosfære er; at bevare smag, fjerne ilt og hermed forlænge holdbarheden.

Madservice Kronjylland har tæt samarbejde med  Fødevarestyrelsen bl.a. omkring egenkontrol, holdbarhed og fødevaresikkerhed.

Maden kan holde sig i længere tid - på samme måde som de pålægspakker man kender fra dagligvarebutikkerne.