En typisk skoledag møder eleverne kl. 08.15 og har fri kl. 14.15.
I Basis/FP gruppen tilbydes en skemalagt basis undervisning på 7.-8. klassetrin eller skemalagt undervisning på 9. klassetrin, målrettet folkeskolens prøver (FP9) i dansk, matematik og engelsk – i det daglige undervisningsdifferentieres i høj grad. Eleverne er opdelt i mindre hold med 4-8 personer. Alle elever har mulighed for at bruge en bærbar pc i undervisningen på skolen.
Herudover er der læringsmiljøer med udgangspunkt i musik, hjemkundskab og det kreative. Idræt og motion er en del af det ugentlige skema.
Vi arbejder ud fra et helhedssyn i både aktiviteter, relations arbejde og undervisning, så elevens personlige, sociale og faglige udvikling går hånd i hånd.
Da vi anser relationen mellem personalet og den unge som et vigtig element i udvikling og læring prioriterer vi samværsformer og aktiviteter der styrker disse relationer. I løbet af skoledagen spiser elever og ansatte derfor morgenmad og frokost sammen ligesom der prioriteres samvær i pauser og på lejrskoler i løbet af året.
Ansøgning om skolegang på Heltidsskolen
En ansøgning til Heltidsskolen foregår i et samspil mellem eleven, familien, PPR og skolelederen på elevens distriktsskole. UU-vejledningen og Myndighedscentret / Familieafdelingen kan også være involveret.
Selve skoleplaceringen foregår i et samspil mellem lederen af heltidsundervisningen, PPR og skolelederen på elevens distriktsskole.