Samtalegrupper

I en samtalegruppe for pårørende til personer med demens kan du tale med andre, der står i samme situation som dig.

I Randers Kommune er der forskellige samtalegrupper for pårørende til mennesker med demens:

  • En gruppe for ægtefæller og samlevere under 67 år
  • En gruppe for ægtefæller og samlevere over 67 år
  • En gruppe for voksne børn og svigerbørn
  • En gruppe for teenagere, f.eks. børn og børnebørn. Denne gruppe er der ikke i øjeblikket, men kan oprettes efter behov.

Samtalegrupperne er godt besøgte.

Fælles for grupperne er, at man mødes og taler om, hvordan man hver især oplever hverdagen, når ens nærmeste har en demenssygdom, og hvilke følelser og udfordringer det medfører.

Mange pårørende til personer med demens oplever, at de har brug for at dele deres erfaringer med nogen, som står i samme situation. Via en samtalegruppe kan du få hjælp og inspiration fra andre, som ved, hvilke tanker og udfordringer du har som pårørende.

Erfaringen blandt deltagerne er, at det er godt at starte i en samtalegruppe tidligt, da udbyttet giver indsigt og overskud til at leve i hverdagen med en person, der har fået en demenssygdom.

Det er kommunens demenskoordinatorer, der er ansvarlige for samtalegrupperne. Du kan læse under beskrivelsen af den enkelte samtalegruppe herunder, hvilken demenskoordinator der er ansvarlig for gruppen.

Det siger pårørende om samtalegrupperne

"Her kan vi tale om det, der er svært. Vi forstår hinanden".

"Her for jeg energi til at klare det hele".

"Her kan vi grine og græde sammen".