Aflastningstjenesten

Aflastningstjenesten er et tilbud til pårørende, som passer langvarigt og alvorligt syge hjemme.

Tilbuddet gælder alle, der bor i Randers Kommune, og giver mulighed for, at pårørende kan få nogle timers frirum om ugen.

Aflastningen aftales individuelt, men er som regel op til tre timer ugentligt og skal ses som et supplement til den professionelle hjælp. Der tilbydes således ikke plejeopgaver.

Aflasterne er modne frivillige, som har respekt for hjemmets betingelser, er til stede, støtter og lytter. Aflasterne har naturligvis tavshedspligt. Det er en fast aflaster, der tilknyttes hjemmet.

Du kan ringe til tlf. 86 42 52 04, til koordinator Lene Koch Andersen eller koordinator Nikoline Gjøtrup. Træffetid bedst mandag eller onsdag fra kl. 8.00 - 9.00.