Buskort til pensionister

Du kan få buskortet, på et hvilket som helst tidspunkt, fra den dag du fylder 67 år. Du kan også få buskortet, hvis du er tilkendt førtidspension.

I Randers Kommune er det muligt for alle over 67 at få et buskort ekstra billigt. Du kan få buskortet på et hvilket som helst tidspunkt, fra den dag du fylder 67 år - samt når du får tilkendt førtidspension.

For at komme i betragtning til buskortet, skal du have bopæl i Randers Kommune.

Buskortet gælder i 1 år fra den dato, du køber buskortet.

Betingelser for brug af buskortet

Buskortet gælder til alle bybusser, lokale og regionale busser inden for Randers Kommune. Du kan gratis medtage to børn under 12 år i bussen. Der skal dog betales tillæg for kørsel med natbus.

Hvis du skal rejse uden for Randers Kommune, skal du blot betale for de zoner, som ligger uden for kommunegrænsen. Buskortet gælder ikke til tog. Buskortet kan ikke refunderes.

Du kan købe dit pensionist buskort ved at ringe til Midttrafik Kundecenter på tlf. 70 210 230. Her vil du få hjælp til at bestille kortet. Personalet indtaster dine oplysninger i webshoppen og sørger for, at kortet bliver sendt hjem til dig. Hav din e-mail og dit betalingskort klar, inden du ringer. Pensionister også få hjælp til bestilling af buskort i Borgerservice.

Hvis du er førtidspensionist, skal du også have et pensionistbevis. Du kan få pensionistbeviset gratis i Borgerservice, Odinsgade 14. 

Se åbningstiderne i Borgerservice.

Du kan også købe buskortet online på Midttrafiks hjemmeside.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Midttrafik på tlf. 70 210 230.