Udbringning af mad

Personale fra Madservice Kronjylland bringer maden ud en gang om ugen til hele Randers Kommune.

Udbringningen sker på hverdage fra ca. kl. 8 til 15, så vidt muligt indenfor samme tidspunkt hver uge.

Vi gør dog opmærksom på, at ruterne kan ændre sig lidt fra gang til gang, da der hele tiden kommer nye kunder med.

Udbringningen sker så temperaturen holdes under 5 grader i en kølebil bygget til formålet.

Der skal altid være en person hjemme, til at modtage maden, således kølekæden ikke brydes.

Chaufføren afleverer informationsmateriale, desuden gives der vejledning i brug af mikroovn, opbevaring og lignende.

Der udleveres kostplaner, hvorpå man afkrydser, hvilke retter der ønskes leveret. Samtidig modtager man færdigretter til en uge - minimum 4 portioner hovedret.