Reparation og rengøring af hjælpemidler

Hjælpemiddelhuset reparerer udlånshjælpemidler, men ikke dæk og slanger eller syns- og hørehjælpemidler.

Randers Kommune yder hjælp til nødvendig reparation af bevilgede hjælpemidler, se dog reglerne for dæk og slanger til kørestole.

Bestil reparation

Kontakt enten:

Uden for Hjælpemiddelhusets åbningstid:

  • Ved funktionssvigt på et nødvendigt teknisk hjælpemiddel uden for Hjælpemiddelhusets åbningstid, kontakt det lokale center for udlevering fra nøddepot m.v., evt. tilkald af montør. Ved alle akutte tilkald af montør skal Hjælpemiddelhuset orienteres den følgende hverdag for dækning af udgiften.

Udskiftning eller tilpasning af hjælpemidler

Det kræver kontakt til Visitationen eller terapeut på center og evt. en ny bevilling.

Vedligeholdelse

Du er selv ansvarlig for at vedligeholde og rengøre det udlånte hjælpemiddel, og eventuelle udgifter i forbindelse med dette, påhviler dig, dog gælder der særlige regler for dæk og slanger.

Åbent værksted:

Hjælpemiddelhuset holder åbent værksted hver tirsdag fra kl. 12.00 til 14.00.

I dette tidsrum er det muligt at komme på Hjælpemiddelhuset og repareret et defekt hjælpemiddel udlånt af Randers Kommune – dette drejer sig primært om småhjælpemidler.

Hvis der er behov for reparation af et større hjælpemiddel eller en lidt mere omfattende reparation, er der mulighed for at ringe til værkstedet i deres telefontid fra 10.00 til 12.00 og lave en aftale om besøg af en tekniker.