Arbejdsmarked

Du oplever måske din nedsatte hørelse eller høreproblemer giver dig forskellige udfordringer på din arbejdsplads?

Er du i en jobsituation hvor din hørenedsættelse er et problem - kontakt da din lokale jobkonsulent og de vil kunne rådgive dig.

Hørecenter Midt har specialuddannede hørekonsulenter, som kan hjælpe dig hvis du har tilknyttet en handicapkonsulent i din hjemmekommune og har hørerelaterede vanskeligheder.

Eksempler på opgaver Hørecenter Midt kan være behjælpelige med:

  • Justering af høreapparater.
  • Udredning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler
  • Opsætning af mindre omfattende høretekniske hjælpemidler, f.eks. streamere og FM – udstyr.
  • Instruktion i brug af hjælpemidler.
  • Undervisning i høretaktikker. Det kan være bevidsthed om støj, afstand til talesignalet og optimal placering i lokalet, hvor der er støj.
  • Rådgivning ift. nye høreapparater så der opnås optimal høreapparatbehandling. Herefter har vi den bedste mulighed for at afhjælpe dig med høretekniskehjælpemidler. 
  • Hjælp til indretning af arbejdspladsen. Eksempelvis vurdering af behovet for støjskærme, akustikloft eller belysning.
  • Hjælp til at formidle konsekvenserne af hørevanskelighederne til kollegaerne og lederen på arbejdspladsen.

Al henvendelse til vores vejledning forgår gennem din handicapkonsulent fra dit lokale jobcenter. Handicapkonsulenten definerer, hvilken hjælp der skal til i forhold til din jobsituation.