Midlertidigt ophold

Kvalitetsstandarder på træningsområdet for Randers kommune 2007 består af 3 kvalitetsstandarder.

1. Genoptræning efter sundhedsloven § 140
2. Genoptræning efter serviceloven § 86 stk. 1
3. Vedligeholdelsestræning efter serviceloven § 86 stk. 2

Kvalitetsstandarterne beskriver serviceniveauet for det kommunale træningstilbud.

Rehabilitering - Sundhedsstyrelsens definition

”Rehabilitering er en Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.”

Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende, tidsbegrænset og vidensbaseret indsats, der har til formål at genoprette og vedligeholde det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau hos patienten/borgeren og forhindre tilbagefald af sygdom.

Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention, som består af f.eks. patientundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling.

Rehabiliteringsbegrebet er således mere sundhedsfremmende orienteret end det traditionelt sygdoms- og behandlingsfokuserede begreb tertiær forebyggelse. Målgruppen er patienter, som har en længerevarende sygdom. Aktører er patienter, pårørende og et tværfagligt sundhedsprofessionelt, ofte tværsektorielt, team. Rehabilitering foregår på sygehuse, rehabiliteringscentre og i primærsektoren, her ofte i tæt samarbejde med professionelle fra bl.a. social-, beskæftigelses- og uddannelsessektoren (sundhedscentre).

Genoptræning (bekendtgørelsen)

Genoptræning efter sundhedsloven og socialloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Genoptræningsindsatsen kan omfatte såvel somatiske patienter som psykiatriske patienter med et somatisk genoptræningsbehov.

Vedligeholdelsestræning (bekendtgørelsen/serviceloven)

Vedligeholdelsestræning efter serviceloven defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.

Genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven

Der visiteres efter sundhedsloven § 140.

Sundhedsloven fastsætter følgende:

• § 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
• Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.
• Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
• Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.

Behovet for dækningen af ydelsen er målrettet genoptræning.

Formålet med ydelserne, at sikre en målrettet, sammenhængende og effektiv genoptræning for borgere der har behov for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus.

Træning tilrettelægges, så der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende.

Ydelsen kan gives til borgere der efter udskrivelse fra sygehuset har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf.§ 84 om genoptræningsplaner.

Der visiteres efter servicelovens § 84 Lov om Social Service, stk. 1 og 2.

• Stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
• Stk. 2: Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har særligt behov for omsorg eller pleje.

Hvilke behov dækker ydelsen?

• Behov for hjælp og støtte til pårørende, der trænger til aflastning.
• Behov for afløsning så ægtefælle kan forlade hjemmet i en periode.
• Omfattende plejebehov, der ikke kan afhjælpes i egen bolig.
• Plejebehov i forbindelse med sygdom hvor indlæggelse ikke skønnes nødvendigt.
• Behov for afklaring af fremtidig bolig.
• Behov for særlig støtte og omsorg ved livets afslutning.
• Behov for optræning/genoptræning.
• Behov for styrkelse af mestringsevnen i forbindelse med sygdom.
• Akut behov for opsyn eller tryghed efter en social hændelse i eget hjem.

Formålet med ydelsen er:

• at sikre at pårørende fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem.
• at sikre at borgeren genvinder eller forbedrer sin mulighed for at tage vare på sig selv.
• at give pleje og tryghed til døende.
• at sikre at borgere med stort plejebehov kan bo i.
• egnet bolig.
• at sikre trygge rammer til plejekrævende borgere hvor en pårørende er fraværende f.eks. ved indlæggelse.

Ydelsen kan modtages af:

• borgere, der i en periode har særligt pleje og omsorgsbehov, der ikke kan løses i eget hjem.
• pårørende til plejekrævende borgere.
• døende.