Smagspanelet for omsorgsområdet

Smagspanelets besøger mindst 2 gange om året alle ældreområdets cafeer, for at spise og vurdere dagens varme ret i cafeen.

Der arbejdes i grupper af 2 personer. "Oplevelsen" rapporteres herefter til Sundhed, Kultur og Omsorgsforvaltningen, som herfra videreformidler bedømmelserne.

Smagspanelet prøvespiser også maden på Madservice Kronjylland. Når panelet kommer på besøg, opvarmes og prøvesmages mange forskellige retter, efter samme princip som det, der leveres i private hjem.

Smagspanelet vurderer kvalitet, smag og udseende og laver en fælles evaluering, samt kommer med konstruktiv kritik. Også herfra videresendes evalueringen til forvaltningen.

Desuden diskuteres kommentarer, som de evt. viderebringer fra deres besøg på områdecentrenes cafeer. På denne måde fungerer smagspanelet som talerør for byens pensionister.

Madservice Kronjylland tager kritikken til efterretning og justerer herefter opskrifter, produktion og pakning.

Du kan læse mere om smagspanelet og se, hvem der er medlem af det, på Madservice Kronjyllands hjemmeside.

Smagspanelet sender deres vurderinger via en formular.