Åbne aktiviteter

Der er mange forskellige aktiviteter på ældrecentrene med adgang for alle.

De åbne aktiviteter, der præsenteres her på siden, er aktiviteter, som alle interesserede kan deltage i, hvis de har lyst. Ofte skal du dog tilmelde dig, og nogle gange er der et maks. antal deltagere til en aktivitet. Deltagerne er oftest ældre borgere (pensionister og efterlønnere), men der er ingen aldersgrænse.

For at kunne deltage i aktiviteterne skal du have et vist funktionsniveau, f.eks. skal du selv kunne gå på toilet, medmindre du har en hjælper med.

Åbne aktiviteter kan f.eks. være kortspil, sang, underholdning, madklub, gymnastik, gåtursgruppe, petanque, fredagsbar, strikkeklub m.m.

Du kan ikke få bevilget kørsel til disse aktiviteter.

Har du brug for ekstra hjælp?

Hvis din fysiske og psykiske formåen gør, at du ikke er i stand til at deltage i de åbne aktiviteter, men du har brug for aktivitet for at vedligeholde dit funktionsniveau fysisk, psykisk og/eller socialt, kan du søge om vedligeholdende træning.

Aktuelle aktiviteter på tværs af kommunen