I Randers Kommune tror vi på en bæredygtig udvikling. Det gør vi, når vi arbejder med biodiversitet i vores natur, affaldssortering eller den fremtidige byudvikling, hvor vi med "Byen til Vandet" har fokus på fremtidens klimaudfordringer.
Det er også muligt at deltage i kommunens Klimaliga
I klimaligaen er målet at hele Randers Kommune skal være CO2 neutral i 2050. Du kan både som borger og virksomhed være med i Klimaligaen.
Randers Byråd har vedtaget, at kommunen skal gå foran og række ud efter verdensmålene sammen med både offentlige institutioner, borgere, organisationer og erhvervsliv. Det skal i 2021 blandt andet ske ved, at byen går sammen om at arrangere en verdensmålsfestival. Målet med festivalen er at synliggøre og skabe et bedre kendskab til verdensmålene, og klæde den enkelte på til at kunne handle for en bæredygtig fremtid.
Arbejdet med at nå FN's 17 Verdensmål er forankret organisatorisk flere forskellige steder i Randers Kommune alt efter hvilket mål, der er tale om at nå. Mens arbejdet med at nå mål inden for klima er forankret i Udvikling, Miljø og Teknik, så er andre mål som at fremme sundhed forankret i forvaltningsområdet Sundhed og Omsorg.
Ønsker du kontakt med Randers Kommune omkring arbejdet med FNs 17 Verdensmål er du velkommen til at kontakte Kommunikationsafdelingen, som gerne guider dig videre til rette fagområde. Skriv til kommunikation@randers.dk