Værtsfamilie for ukrainere

Har du et eller flere ledige værelser, og vil du være værtsfamilie for ukrainske fordrevne?

Vil du være værtsfamilie, kan du melde det ind via nedenstående formular.

Alternativt kan du sende en mail til ukraine.bolig@randers.dk. Oplys adresse, navn, telefonnummer, hvilke sprog du kan kommunikere med ukrainerne på, og hvor mange der er plads til. Skriv også i hvilken tidsperiode, du kan tilbyde at være værtsfamilie.

Ledig bolig?

Hvis du har en ledig bolig og ikke kun et eller flere ledige værelser, skal du i stedet udfylde formularen til at tilbyde en ledig bolig.

Asyl og bolig

Hvis en ukrainsk statsborger har søgt asyl, bliver vedkommende som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter.

Det er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for indkvarteringen og vælger, hvilket center asylansøgeren skal bo på. Udlændingestyrelsen er også ansvarlige for forsørgelsen af asylansøgere.

Hvis en ukrainsk statsborger opholder sig i Danmark visumfrit eller på visum, er det vedkommendes eget ansvar at have et sted at bo og at kunne forsørge sig.

Det er først i det tilfælde, at en asylansøger får opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning om asyl – og dermed bliver anerkendt som flygtning i Danmark – at vedkommende skal boligplaceres i en kommune i Danmark. Det er herefter den pågældende kommune, der har ansvaret for forsørgelsen mv. af den pågældende.

Ofte stillede spørgsmål og svar

vores side "Spørgsmål og svar" kan du se ofte stillede spørgsmål og svar om bolig til ukrainske fordrevne. Du kan også se vejledende svar på spørgsmål om, hvorvidt det kan påvirke dine økonomiske ydelser fra det offentlige, hvis du får en eller flere ukrainske logerende.

Fandt du ikke svar?

Så kan du ringe til kommunens hotline på telefonnummer 2932 8077.

Hotlinen er åben mandag-fredag fra kl. 10.00-15.00.